Månedens bog | Ringenes Herre triologien

30. Januar 2016


New Zealand - North Island - Waikato - Hobbiton

Hej

Jeg startede på ringenes herre i november i den tro at jeg da trods andre folks meninger nok skulle være færdig med den rimelig hurtigt. Hvad kunne forskellen være fra andre fantasy serier. Min konklusion er at den er fuldstændig anderledes.

Triologien er kaldt Ringenes Herre. Den er skrevet af John Ronald Reuel Tolkien også kendt som J.R.R Tolkien. Hver bog har dog et navn ud over bare Ringenes Herre 1/2/3

Nr. 1 Eventyret om ringen Nr. 2 De to tårne Nr. 3 Kongen vender tilbage

Udover de tre bøger er den faktisk inddelt i Første bog, anden bog osv. op til 6.

Bogen handler kort sagt om Frodo Sækker, som er en Hobbit i landet Herredet. Han bor på sækkedyb(et hus) sammen med Bilbo Sækker. Frodo arver en ring fra Bilbo sækker, som skal vise sig at være den mægtigste af dem alle. Sauron, som er skurken i fortællingen, er vendt tilbage og ringen er hans største våben, med den vil han kunne herske over midgård. Sauron må ikke få fat i ringen, men ham og hans mænd kan opsnuse ringen både langt nede i jorden og på havets dyb. Derfor begiver Frodo sig ud på en lang rejse, for at nå til den ild hvor ringen blev smedet og tilintetgøre den for altid.

Det gode ved denne bog er dens lange og indviklede historie. Den er propfyldt med en masse historie, som vores egen verden. Hele tiden bliver der kastet, den ene historie på den anden, i hovedet på læseren, som man skal kode sammen med alle de andre. Det kan gøre historien indviklet og langsommelig at læse. Nogen vil kalde det kedeligt, men jeg synes det er spændende. Man får hele tiden denne aha fornemmelse når der pludselig er nået der giver mening.

En af de ting jeg har synes var sværrest ved bogen er dens navne. Både på steder men også mennesker. Navnene på stederne kan være svære at huske og tit bliver der også givet beskrivelser af hvor vores karakterer befinder sig, nærmest som om vi præcist viste hvordan det så ud. Her anbefaler jeg at sidde med et kort, det har jeg i hver fald gjordt. Det hjælper meget med forståelsen og som du kommer igennem bogen vil man får mere styr på stederne.

En anden ting jeg har erfaret er at bog 2 i følge mig er lidt kedelig. Man skal helt klart kæmpe sig igennem bog to, de to tårne, for mig forgik der en masse som ikke handlede om ringen og Frodo, men om andre karakterer. Hvor jeg bare havde brug for at vide hvad der skete med ham istedet for.

Der jeg vil hen med det her er at Ringenes Herre er en lang og indviklet historie. Når man læser den skal man være klar på at man skal fordybe sig i dens historie i den verden man træder ind i. Man skal gide og kunne lide at nørde lidt. Det er ikke en bog der er nem at læse og jeg tror heller ikke det var J.R.R Tolkiens ide med bogen. Faktisk har han udtalt at han gerne vil have gjort den længere.

Jeg var i hvert fald rigtig begejstret for bogen og for universet, trods mine første tanker. Jeg er imponeret over den måde der er blevet skabt et helt univers. Hvordan alting hænger sammen og for mig er det en fryd at læse. Jeg vil helt klart give den 5 ud af 5 stjerner. Jeg vil anbefale den til alle der elsker lange fantasy historier og fantastiske universer. Hvis i har læst så efterlad meget gerne en kommentar til mine tanker eller del nogle af dine egne.

Bogen jeg har læst var en bog med alle i en. Den var virkelig tyk og utrolig tung. Så læs dem hver for sig og få en med et kort i for de findes. Bøgerne kan købes her og i de fleste boghandler tror jeg.

Håber i har fået lyst til at læse bøgerne hvis i ikke har gjort det endnu.

xoxo Sine

IMG_5941 IMG_5937 IMG_5934