Tænke Tirsdag | Slut på det Kapitel

6. juni 2016


Hej

Først undskyld for ikke at have været herinde i meget lang tid. De sidste uger har bare været ret stressede med eksamener osv. Nu har jeg kun en tilbage så jeg har mere overskud til skrive herinde, hvilket jeg faktisk har savnet rigtig meget.

Jeg er næsten færdig med folkeskolen, det synes næsten helt surrealistisk at noget du har gjort i 10 år bare sådan lige forsvinder. Jeg er færdig den 15 og så har jeg sommerferie, bare sådan uden videre. Det er virkelig en meget pludselig omvæltning også det med at være på læseferie og ikke gå i skole hele dagen. Ik' misforstå mig det er selvfølgelig helt fantastisk at stå op kl. 09:00 og dase lidt rundt og sådan. Jeg føler mig dog stadig lidt tom. Jeg mangler at tale med menneskerne fra min klasse og jeg er virkelig kommet til at finde ud af hvor meget mange af dem betyder for mig. Jeg håber jeg kan holde kontakt med nogle af dem selvom, de fleste nok på et tidspunkt forsvinder.

Lige rundt om hjørnet venter der dog et nyt kapitel, med efterskole, nye venner og det at skulle bo hjemmefra. Det hele bliver spændende og jeg glæder mig helt vildt. Men jeg synes dog det føles sådan lidt forhastet og som en stor omvæltning på en gang. Lige pludselig har man bare sidste skoledag og så er det det.

Har andre 9. eller 10. klasser det også sådan? Føler i også at det hele går lidt for stærkt eller vil i bare gerne væk? Del gerne jeres tanker.

xoxo Sine

quote change